Opvækst i misbrugsfamilie
Taler du med nogle om det?
Er du vokset op i en familie med alkohol eller stofmisbrug, kan du på et tidspunkt opleve vanskeligheder i voksenlivet, der kan være følgevirkninger fra din opvækst. De kan komme til udtryk både fysiske, psykiske, socialt og som kognitive udfordringer. I nogle tilfælde kan det give stress, angst og forringet livskvalitet.
Som barn udviklede vi særlige evner, så som at aflæse stemninger i rummet og fornemme menneskers humør. Disse evner hjalp os til at overleve, men i dag virker de ikke på samme måde. De kan forhindre os i at ”leve livet”.
Genkender du:
- At føle dig anderledes
- At blive involveret i dramaer
- At tilpasse dig, ikke rigtig at kunne være dig selv
- At lukke ned for dine følelser, kropsfornemmelser og behov
- At have bruge for kontrol og forudsigelighed
- Frygt for afvisning
- At det er svært at sætte sunde grænser
- At have fortrængt uden ord hvad der forgik i barndomshjemmet.
Som psykoterapeut har jeg god erfaring fra TUBA, med at hjælpe unge, som er vokset op i misbrugsfamilier. Mange kæmper med manglende selvværd og er usikre på egen normalitet, relationer og identitet.
Jeg hjælper, anerkender og støtte dig i din proces, mens du forsigtigt åbner op for hvilken betydning og hvilke belastningerne der har været i din opvækst, og hvordan de har påvirket dig og den måde, du har det på i dag. Bare det at sige det højt og forstå hvorfor du er som du er, er healende i sig selv.
Du lære dig selv at kende på ny, at bruge dine stærke ressourcer som du har. Du får mulighed for bedre at kunne forligs med det du ikke kan ændre og finde ro med fortiden, leve mere i nuet med større sindsro, glæde og frihed.